Marokkansk mynte

Marokkansk mynte

Egentlig er jeg ikke til mynte. Det har jeg aldrig været. Lige indtil jeg smagte marokkansk mynte, der er væsentlig mildere og langt mere behagelig i smagen end den traditionelle grønne havemynte, der brugt forkert kan ødelægge enhver ret.

I Marokko (og andre steder i Nordafrika for den sags skyld) bruger de en del mynte i madlavningen, men det er afmålt og med til at give retterne fra den del af verden deres karakteristiske smag.

Mynte er en flerårig plante, der er supernem at have. Faktisk så nem, at du gør klogt i at plante den i en krukke, hvis ikke den skal overtage hele din have.

Har du den i drivhus, kan du faktisk høste allerede i foråret, men ellers er det bare at vente på, at de velduftende blade bliver lange nok til at de kan plukkes. Husk, at høste inden planten går i blomst.

Marokkansk mynte kan bruges i f.eks. te, til dressingen, salater og anden madlavning, og så er det faktisk den sort, du skal bruge til mojito. Det bliver du slet ikke i tvivl om, når du først har duftet til bladene.

Hvis du kun skal have en slags mynte, så vælg den marokkanske som du med stor sandsynlighed kan købe på din planteskole.



Your email address will not be published. Required fields are marked *